Skjørtet strikkes rundt oppefra og ned i 4 farver. Man kan evt. bruge restegarn til farve 1, 2 og 3. Der laves en linning hvori der trækkes en elastik, denne kan evt. erstattes af en snor.
Størrelser: 1-1,5 (2) 4 (6) 8 år
Færdig længde: ca. 21 (26) 31 (36) 41 cm - eller ønsket længde
Pinde: rundpind 3 mm Strikkefasthed: 28 m x 38 rækker = 10x10 cm på pind 3 mm i glatstrik
Garn: Knitting for Olives Merino, Cotton meets merino, Cotten hint of cashmere, Merino lots of Cashmere eller Pure silk (løbelængde ca. 500 m / 100 g) Modellen på billedet er strikkes i Knitting for Olives Merino - Gammelrosa (farve 1), Mørk Okker (farve 2), Pudderrosa (farve 3) og Gråbrun (farve 4)
Garnforbrug: Farve 1: 10-25 gram - brug evt. en rest Farve 2: 2 omgange - under 10 gram - brug evt. en rest Farve 3: 10-25 gram - brug evt. en rest Farve 4: 100 (100) 150 (150) 200 g
Tilbehør: Elastik, 21⁄2 cm bred